Bergenssangen blir som kjent sunget før kamp i allsang på Brann Stadion, ofte ledet an av kjente og mindre kjente sangere. Sangen er best kjent på folkemunne som «Nystemten» eller «Jeg tok min nystemte citar i hende», men heter opprinnelig «Sang til Bergen – Udsikter fra Ulriken».

Sangteksten er skrevet av Johan Nordahl Brun i 1791, og melodien er komponert av franskmannen Jean-Baptiste Lully på 15-hundretallet. Melodien ble senere revisert av Johan Halvorsen i 1921.

Sang til Bergen – Udsikter fra Ulriken

Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde,
Sorgen forgik meg paa Ulrikens top.
Tænkte paa Bauner om de skulde brænde
og byde Mandskap mod Fienden opp;
følede Freden, blev glad i min Aand
og greb til min Cithar med legende Haand.

Værdige, gamle, graaskaldede Bierge,
I, som omgierde min Fædrene-Bye,
I, som saa mangen en Torden afværge,
og sønderbryde electriske Skye!
Yndig er Dalen, I hegne mig ind,
og Foraar og Dalen opplive mit Sind.

Herfra fortryllende Syner jeg skuer,
Lungegaards Vandet, den Slette saa blaa,
Nyegaards Alleens løvkronede Buer,
derunder prydede Skiønne at gaae,
deromkring Markens dens festlige Dragt,
der Guld i det Grønne den blomstrende Pragt!

Tæt ved mig Alrikstads dobbelte Slette,
Kongeborg fordum og brugbar til Strid,
skiøn af Naturen, om Fortrin vil trette
med selve Nyegaard, som prunker med Flid,
der løb fra Svartedig skummende Aae,
der saae jeg Møllehiul flittig at gaae.

Bedre frem, Bergen, det Handelens Sæde,
strækkende Arme om seilbare Vaag.
Derhen høifarmede Jægter med Glæde
rustes hver Sommer til dobbelte Tog;
derfra gaae Skibe saa vide om Land;
der kjøber, der selger, der handler hver Mand.

Der seer jeg Skoven af Masterne høie,
handlende Stuers Bredvaiende Flag;
Vippebom seer jeg sig flittig at bøie,
flittig at hæve. – Tangenternes Slag
paa dette Handels-Claveer gav Musik,
og Vare af Skuderne dansende gik.

Nu tog jeg Vand af den springende Kilde,
hvorudaf Oldtidens Kiæmpeslægt drak.
Naar de lykønske sit Fædreland vilde,
Sverdet af Skeden tillige de trak.
Vee! den, saa sang de, saa synger jeg og,
den Niding, som Sverd imod Fødeland drog.

Freden, o! Bergen! din rede beskierme,
Sommeren krone hver Ager med Brød!
Ilden og Sverdet dig aldrig fornærme,
Havet dig aabne sit frugtbare Skiød!
Da mellem Biergene syv skal du staae,
naar nybaget Kiøbstad i Luften maa gaae.

Jeg drak den Skaal, som mig Ulriken skiænkte;
drikker den samme, I, som have Viin.
Hver som opriktig mod Fødeby tænkte,
lod denne Munterheds Skaal være sin.
Held for vort Bergen, vort Fødeland Held!
Giv alting maa blomstre fra Fiere til Field.